Lars Kristian Hansen, aarhusiansk billedkunstner født i Risskov 1963.
Jeg har virket som fuldtidskunstner siden 2003, repræsenteret hos en lang række gallerier, udstillinger på kunstmesser og virksomheder, udsmykningsopgaver, samt fungeret som vejleder, underviser og inspirator på malekurser.
Tidligere har jeg arbejdet som ergoterapeut indenfor psykiatri og undervisning og i en ung alder med håndværk i min faders industrilakeringsvirksomhed.
Mine værker tager afsæt i abstrakt ekspressionisme.
Maleriet er i centrum for mit virke, med en konstant afsøgning, leg og eksperimenterende af det umiddelbare og spontane, men også et stærkt forhold til håndværket bag opbygning og gennembearbejdning af maleriet.
Igennem mange gentagende og opbyggende lag og strukturer, blander jeg dynamik og ro, såvel som tvivl og beslutsomhed.
Efter gentagende processer søger jeg mod tilnærmning af komposition, værdier og fortælling, hvor noget skal kunne mærkes og fornemmes.
Der skal gerne være en form for bestemmelse i ethvert værk for at det kan ”komme hjem”.
Hvert værk skal gerne være et nyt værk med egen historie og nerve, ikke blot en opskrift, som kan gentages, men en ekspressiv fortælling og poesi, hvor ”paletten” kan udtrykke kontraster af livet og livet omkring os, ved brug af form, bevægelse og farver som sættes fri.
Smukt som grimt; stærkt som skrøbeligt; varmt som koldt; lyst som mørkt; roligt som vildt; hårdt som blidt; maskulint som feminint; roligt som dynamisk; samlet som spredt; rent som blandet; glæde som smerte; frelse som tab; leg som alvor; tro som tvivl; ild som vand; luft som jord; råt som sart; dur som mol; og listen kan fortsættes….
Selvom meget af mit arbejde med maleriet umiddelbart kan virke abstrakt og intuitivt, forsøger jeg at give nærvær og opmærksomhed til oplevelser og inspirationer fra eget liv og DNA, hvad jeg har med i rygsækken af:
Erindringer, sansninger, følelser, temperamenter, historie, mytologi, natur, arkitektur, rytmik, lyrik, musik og andet gods.
Jeg har nok altid følt mig, som et musisk menneske og på sin vis, leger jeg, at jeg er en slags dirigent, som med bevægelser styrer rundt med farver som toner og klange eller som en komponist, der forsøger at samle sit værk i en form for orden, som et puslespil af harmonier.
Musikken og maleriet kan det samme nemlig at udtrykke følelser.
Det kreative arbejde er fortsat at afsøge, undersøge, lege og dygtiggøre sig, maleriet skal konstant have mulighed for at blive opdaget på ny og kilden til inspiration og kreativitet skal konstant plejes og tildeles nyt.
Selv har jeg det sådan med kunst, at jeg skal kunne mærke det!
Og der hvor jeg mest mærker mine egne værker er, når der er noget på spil; følelser og fortælling fra sindet; bevægelser og dynamik fra kroppen, hvor råhed og sårbarhed går hånd i hånd.
Som kunstner er det vigtigt at spørge sig selv, hvad er det gode maleri og hvad skal det kunne give, men nok endnu mere vigtigt at spørge, hvad har jeg at give maleriet!
” I never heard the melody until I needed the song” (Tom Waits)
“Maleri er erhvervet som en blind mand, maleren maler ikke, hvad han ser, men hvad han føler og fortæller sig selv om, hvad han har set” (Pablo Picasso)